Mottaker: | JACOB HEGEL |
Datering: | 5. september 1891 |
Sted: | KRISTIANIA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
![]() Faksimile |
Kære herr Hegel,
Det var mig en overordentlig stor glæde igår af
Deres venlige brev at erfare at De agter at foranstalte
nye oplag af «Fru Inger» og «Digte», og jeg beder Dem modtage min bedste tak for
de tilbudte betingelser.



Deres meddelelse var mig så meget mere kærkommen da jeg netop nu har
lejet en bolig heroppe og i denne tid holder på at indrette samme, hvilket jo medfører en hel del extra udtællinger om
jeg end kommer til at bo her både smukkere og rummeligere end i München og for
en billigere pris end dersteds.

![]() Faksimile |

Vi agter dog naturligvis ikke at opholde os her hele året rundt men at
gå på rejser ligesom hidtil. Det er således kun udgangspunktet der er forandret. I vinter blir vi dog her og jeg har planlagt et stort
nyt dramatisk arbejde, som det under alle omstændigheder er min agt at fuldføre heroppe.


Jeg har ikke på lange tider følt et sådant velbefindende som i denne sommer.
Rejsen til
Nordkap var aldeles herlig, og min hustru har havt godt af fjeldluften oppe
i Valders.

![]() Faksimile |

Min drøm om at få tilbringe nogle måneder ved det dejlige
Øresund har jeg jo måttet opgive for iår; men herefter vil det jo være mig så meget lettere at komme derned. –

Endnu en gang, kære herr Hegel, takker jeg Dem på det varmeste og sender Dem og
Deres kære huslige kreds vore hjerteligste hilsener idet jeg tegner mig

Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.